VORES HISTORIE

Alting starter med en ide.

Valhalloween startede med en person der fik en ide om at lave et skræmme-event med væsner fra vores historie. Væsner som i dag kaldes sagnvæsner, men som i vores fortid var lige dele skræmmende og uhyggelige. Væsner man skulle holde afstand til for ikke at komme i ulykke.

Fra en person med en ide, blev det til en styregruppe, der i fællesskab udvalgte hvilke væsner der skulle bringes til live. Vi navngav eventet VALHALLOWEEN.

Planlægningen tog fart og i efterårsferien 2025 afholdt vi for første gang, i samarbejde med en anden forening, Valhalloween.

Selv om at vores første event var lille, så fik vi blod på tanden og gik straks i gang med at planlægge noget større. Noget meget større! Noget så stort at vi for længst har indset at en nødvendig del af vores planlægning er at finde sponsorer og søge fondsmidler.

Valhalloween 2027 tager udgangspunkt i de 9 verdener kendt fra den nordiske mytologi. 

Planen er at vi vil afholde Valhalloween i 2027 og vi glæder os allerede til, i fællesskab med andre skræmmere, at afholde Valhalloween.

STYREGRUPPEN

Styregruppen består i dag af;

Louise Jørgensen

Bettina Møller Nielsen

Dagny Hansen.

Vi har hver især forskellige kompetencer som vi bringer i spil i udvikling, planlægning og afvikling af Valhalloween.

Vores største styrke er vores vilje til at samarbejde og finde løsninger.